Vedtægter
Vedtægter for Bredsten lokalråd
Vedtægter for foreningen "Bredsten i udvikling"
- l.
Navn og hjemsted: Foreningens navn er "Bredsten lokalråd", stiftet den 29 maj 1995, Vejle
kommune.,
- 2
Formål: Foreningens formål er at fremme, støtte og styrke den fysiske og kulturelle udvikling i
Bredsten-Balle lokalområdet. Det skal ske gennem at samle og koordinere tværgående
projekter/aktiviteter i lokalområdet.
- 3
Medlemmer:
Stk. l
Som medlemmer kan optages foreninger og deres medlemmer samt børn og voksne, når de
vedkender sig nærværende vedtægter.
Stk. 2
Udmeldelse sker automatisk ved ophør af indbetaling af økonomisk bidrag.
- 4
Økonomisk Bidrag
Økonomisk bidrag fastsættes på den årlige generalforsamling.
- 5
Generalforsamling:
Stk. l
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden l. maj.
Bekendtgørelse herom sker ved annoncering på Bius' hjemmeside Facebook og infoskræme med 14 dages varsel.
Stk. 2
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmødte. Afgørelse træffes ved almindeligt
Stemmeflertal Hvert fremmødt medlem har en stemme.
Stk. 3
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage
før.
Stk. 4 Beslutningen føres til protokol og underskrives af dirigenten.
Stk. 5 Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af revideret regnskab
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af 2 henholdsvis 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år 2, ulige år 3)
- Valg af 2 suppleanter
- valg af l revisor
- Valg af l revisorsuppleant
- Evt.
Stk. 6
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.
- 6.
Bestyrelsen:
Stk. 1
Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens højeste myndighed.
Stk. 2
Bestyrelsen konstituerer sig på første møde efter (eller i umiddelbar forlængelse af) generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt med ev1. repræsentanter til underudvalg eller andet.
Stk. 3
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 4 gange årligt.
Stk. 4
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5
Bestyrelsen fører protokol over vedtagne beslutninger.
Stk. 6
Bestyrelsen kan oprette og nedlægge arbejdsgrupper/projektgrupper, og bestyrelsen godkender struktur m.v. for disse grupper.
- 7
Regnskab:
Stk. 1
Kassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter og skal sørge for, at regnskabet er i en sådan orden, at bestyrelsen kan kontrollere det.
Stk. 2
Foreningens regnskabsår går fra den 1. januar til den 31. december og senest den l. marts afgiver bestyrelsen regnskab og status til revisorerne.
- 8
Tegningsret:
Stk. 1
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden. I dennes fravær af næstformanden i forening med et medlem af bestyrelsen.
Stk. 2
Køb, salg, kaution eller pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån kan dog kun ske efter godkendelse på en generalforsamling.
Stk. 3
Foreningen kan meddele prokura.
- 9.
Hæfteparagraf:
Stk. 1
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.
Stk. 2
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen, ud over
det økonomisk bidrag.
Stk. 3
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
- 10.
Vedtægtsændringer:
Stk. l
Forslag om vedtægtsændringer skal være angivet på dagsordenen til generalforsamlingen.
Stk. 2
Ændringer af vedtægter kan kun gennemføres, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.
- 11.
Opløsning af foreningen:
Stk. I
Opløsning af foreningen kan kun ske på en generalforsamling, hvis 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte stemmer herfor.
Stk. 2
Opløsningen bekræftes endeligt på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes tidligst 14 dage efter, med almindeligt stemmeflertal
Stk. 3
Overskydende midler skal anvendes efter følgende prioritet:
- En tilsvarende eller afløsende forening i Bredsten Sogn.
- En eller flere almennyttige foreninger i Bredsten Sogn.
Stk. 4
Bestyrelsen kan ikke træde tilbage, før afviklingen af formuen m.m. er effektiviseret.
Således vedtaget på generalforsamlingen den: _________________________
Protokolfører: ______________________ Dirigent: __________________